Hvad er angst?
Angst er et meget kompliceret begreb og bruges som udtryk i mange sammenhænge, selvom der er stor forskel på, hvilket form for angst, der er tale om:
Angst som et normalt, psykologisk begreb.
Angst beskriver den stærkeste følelse, vi som mennesker kan have. Det er altså en helt normale følelse, der kan opstår i forskellige situationer, i varierende intensitet. Denne normale angst føles f.eks. ofte, når man skal prøve noget nyt, til eksamen, starte nyt job, skifte skole, møde nye mennesker, være sammen med mange mennesker og måske endda skulle sige noget i en stor forsamling, fremlægge eller holde tale. Den normale angst mærkes også, hvis ens grænser bliver overskredet, af sig selv eller af andre, og i konfliktfyldte situationer.
Den normale angst kan også kaldes nervøsitet og udløses i konkrete situationer, hvor tankerne er realistiske og forståelige, ift. situationerne. Kroppen reagerer ved at komme i let alarmberedskab for at hjælpe til at præstere og yde bedst muligt, i situationen.
At mærke angst indimellem, hvor man hæmmes lidt, er helt normalt. Hvis angsten derimod fylder så meget, at man konstant har symptomer, f.eks. tankemylder og fysiske reaktioner, som medfører undvigende adfærd, og det har stået på gennem flere måneder, er der brug for hjælp. Her går angsten ikke bare over af sig selv, og man vokser ikke bare fra det. Læs om angstens symptomer og adfærd her.
Angst som en psykisk lidelse, ud fra WHO`s diagnosesystem.
I Danmark bruger vi WHO`s diagnosesystem ICD-10 (International Classification of Diseases. ICD-11 er på vej) til at diagnosticere psykiske lidelser, som angst, samt adfærdsmæssige forstyrrelser.
Se en oversigt over de mest almindeligt forekommende angstlidelser, ifølge ICD-10 her.
Mistænkes en psykisk lidelse, anbefales kontakt med egen læge eller psykiatri, særligt hvis der samtidig ses spiseforstyrrelser, selvskadende adfærd eller selvmordstanker og -forsøg.
Forskel på frygt og angst
Frygt er en reaktion på en farlig situation. Følelsen er som regel hurtigt opstået samt forbigående, når situationen er ovre og truslen forsvundet.
Angst er en mere vedvarende tilstand af at være i alarmberedskab, blot ved tankerne og forventningerne om en farlig situation eller trussel.
Angst er medfødt.
Angst er også en primitiv og uundværlig medfødt overlevelsesmekanisme, hvor vi reagerer på fare med et alarmberedskab, der får os til at gå i kamp / flugt eller frys tilstand.
Denne mekanisme er uden for viljens kontrol, og formålet hermed er at passe på os. Står vi over for en pludselig og reel fare, har vi ikke tiden til først at tænke os ud af situationen. Her har vi brug for at komme i alarmberedskab og for en hurtig reaktion.
Oplevelsen af angst og håndtering af psykiske udfordringer har betydning for, hvordan vi responderer. Står du over for en reel fare, er det hensigtsmæssigt at reagere med f.eks. kamp eller flugt, men ser du f.eks. en edderkop er der ikke brug for at reagere på samme måde.
Ens reaktioner afhænger også i høj grad af, hvordan ens omsorgspersoner reagerer. Angst og nervesystemer smitter, da vi spejler os i hinanden. Dermed forstærkes ens oplevelse af angst i en given situation, hvis pårørende også er usikre, ængstelige eller angste.
Angst er et eksistentielt vilkår.
Angst betragtes samtidig som en del af de livsvilkår, vi alle har. Vi ved, at alle skal herfra en dag, og at det kan ske når som helst; af sygdom, ulykker eller alderdom. Vi kan stå i en situation, hvor en pårørende er syg og måske skal herfra. Det sætter tanker i gang, både om en selv og om ens pårørende. Bliver jeg selv syg? Bliver andre, jeg elsker, også syge?
Nogle gange føler vi os alene. Vi tilstræber os på at (over)præstere, søger perfektionisme, søger at tilpasse os konstant for at være tilstrækkelig og passe ind i et fællesskab.
Vi søger ofte efter en mening med tingene og med livet. Vi higer efter at have det godt og opnå det, vi drømmer om. Nogle gange opleves meningsløshed og tvivl.
Ofte skal der træffes beslutninger om, hvilken vej, man skal gå. Uvished og uforudsigelighed fylder, da vi ikke kan se ud i fremtiden.
Alle disse eksistentielle livsvilkår, og flere til, kan føre til bekymringer, ængstelighed og angst.